Teknisk info
Titanzink i høj kvalitet
VMZINC legering
VMZINC er en kvalitets-titanzink fremstillet af elektrolytisk finzink bestående af 99,995 % zink legeret med kobber og titanium i henhold til den europæiske norm EN988.
EN 988 & PREMIUMZINC Den europæiske standard EN 988 har været anvendt siden 1997 i 18 europæiske lande. Denne standard stiller meget strenge krav til sammensætningen af valset zink og dens fysiske, mekaniske og dimensionelle karakteristika, og derfor anvendes standarden som international reference.
VMZINC-mærket overholder alle de specifikationer, der er angivet i EN 988-standarden, men vi er med vores PREMIUMZINC-kvalitetsmærke gået et skridt videre. Denne certificering sikrer et endnu højere kvalitetsniveau end
PREMIUMZINC-mærket stiller strengere krav til visse målværdier, især planhed, kemisk sammensætning og visse mekaniske egenskaber (bøjetest ved 4°C, Erichsen-prøve), som ikke er angivet i EN 988-standarden
MATERIALEGENSKABER/FYSIK | |
Massefylde | 7.2 kg dm³ |
Varmeudvidelseskoefficient (parallel med valseretning) | 0.022 mm/m/°C |
Smeltepunkt | 420°C |
Rekrystalliseringstemperatur | < 300°C |
Varmeledningsevne | 110 W/(m.K) |
Elektrisk ledeevne | 17 MS/m |
Fare for gnister | Gnistfri |
Magnetisk egenskaber | Diamagnetisk |
VMZINC patinering
Patineringen af overfladen foregår som en proces der er opbygget i 3 stadier:
- Først reagerer zinkoverfladen med indholdet af ilt i atmosfæren og danner zinkoxid.
- Zinkoxiden reagerer med vand der tilføres når der falder nedbør, og danner zinkhydroxid.
- Denne zinkhydroxid reagerer igen med atmosfærens indhold af kuldioxid og danner zinkkarbonat, som er det færdige grå patineringslag. Zinkkarbonat er vanduopløseligt, tæt og giver en stor beskyttelsesgrad mod yderligere påvirkninger fra atmosfæren.
Kan du ikke vente til den naturlige patineringsprocess er afsluttet, kan du vælge at montere forpatineret zink. Vi producerere 2 typer af forpatineret zink: QUARTZ-ZINC og ANTHRA-ZINC.
QUARTZ-ZINC: Forpatineret zink i lysegrå, der allerede har den smukke lysegrå patina, som ZINC NATUR får efter nogle år.
ANTHRA-ZINC: Forpatineret zink i mørk antrazitgrå. En mørkere nuance end zinken opnår ved naturlig patinering.
Levetid
Zink til bygningsformål har en meget lang levetid på grund af zinks selvbeskyttende egenskaber. I Europa er der talrige eksempler på udskiftning af zinktage efter ca. 100 års anvendelse.
Levetiden for zink, afhænger af det miljø hvori det er opsat. Sædvanligvis er levetiden for zink op til 100 år i et område med lav forurening og mellem 60 og 80 år for industriområder og kystmiljø.
Produktgaranti
Der ydes som standard en 10 års produktgaranti på alle VMZINC zinkprodukter.
Vedligeholdelse
Zink er vedligeholdelsefri. Zink skal aldrig males eller overfladebehandles. Der kan ikke gro mos og alger på zink.
Zink er særdeles modstandsdygtig overfor klimatiske påvirkninger, men for at imødegå eventuelle udefrakommende påvirkninger kan det dog være fornuftigt at tilse beklædningen en gang imellem, for at bevare zinken optimalt i mange år. Beklædningen bør tilses, især efter kraftig vind, eller mindst en gang om året, for brud eller andre skader (nedfaldne tagsten, grene, fyrværkeri o.a.). Tagrender bør efterses mindst en gang om året og renses for nedfaldne blade og lign. for at undgå tilstopning af nedløbene.

Komplet teknisk vejledning
Læs om konstruktion, skillelag, lodning, ekspansion, bearbejdning og meget mere.
Download i PDF her. (INSERT LINK).